Ud med randzonerne og mere gødning

Den 21. januar blev folketinget enige om at afskaffe randzonerne. Det betyder du ikke længere skal have 9 meters randzoner ned til åløb. Du skal dog fortsat have 2 meters bræmmerne.

Med regeringens nye landbrugspakke er der åbnet op for, at du kan gøde dine afgrøder langt mere optimalt end før. Vi forventer at du får lov at gøde med 16 % mere i sæson 2016. Vi har allerede nu mulighed for at udregne din ekstra kvote. Så hvis du vil vide, hvor meget mere du må købe hjem og hvordan det bedst kan blive udnyttet på din bedrift, så kontakte din planteavlskonsulent.